Det skal ikke være en hemmelighed at jeg er en af de heldige skilsmissebørn. Om det så er positivt eller negativt, det kan diskuteres. Men er det der med at være skilsmissebarn et tabu? Jeg kom til at tænke lidt over det, da jeg personligt selv er meget åben omkring det. Jeg runder snart selv 2 år som skilsmissebarn, og kan mærke at det føltes helt normalt. Det sku ik fordi at man er underlig, bare fordi ens forældre bor hver for sig. Tværtimod syntes jeg at man nogle gange lige skulle give skilsmissebørn et klap på ryggen, for HOLD NU KÆFT hvor kan det være hårdt nogle gange. Prøv du lige at pakke alle dine ting sammen hver uge, good luck honey. Ej, jeg prøver bare at sige, at vi er helt normale. Altså selvfølgelig har vi måske lidt extra at deal med, men hvem har ikke det? Jeg er så pisse træt af at folk tror at hvis man er skilsmissebarn, så er man også et problembarn…
Alle skilsmissebørn skal have muligheden for at tale frit omkring det med at være skilsmissebarn. Det er på ingen måde noget tabu at ens forældre bor hver for sig. At være skilsmissebarn er helt normalt, og der kommer kun flere. Jeg er idag evig taknemmelig for hvad der er sket. Jeg elsker mit liv som skilsmissebarn, og vil egentlig ikke rigtig bytte det til noget andet. Et spørgsmål som man tit for som skilsmissebarn er: Ønsker du ik at dine forældre kommer til at bo sammen på et tidpunkt igen? Ærligt, nej… Jeg er så taknemmelig for min papfar, og papsøster. Jeg vil på intet tidspunkt bytte dem for noget, de betyder så meget for mig, at jeg tror faktisk ikke jeg vil kunne forstille mig at bo uden dem. Tror min konklusion bliver, at der altid kommer noget postivt ud af det negative 😉
Tunge tanker på en tirsdag, i know. Men skulle lige ud med noget fra hjertet <3
Love F.C